Ifølge en undersøgelse fra 2009 (Bente Jensen og Anne Brodersen) har halvdelen af alle små børn problemer med en eller flere af de primære sanser ( kinæstesi-, taktil- og vestibulærsansen). De tre primære sanser er grundlaget for barnets adfærdsmæssige og motoriske udvikling og hvis sanserne ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt, kan den dårlige motorik føre til problemer med indlæring af færdigheder som sprog, social adfærd og koncentration. De motoriske problemer skyldes mangel på bevægelses- og sansestimulering i hjemmet og i institutionerne.

Som idrætsinstitution har vi Pædagogisk Idræt som omdrejningspunkt i hverdagen og ønsker derigennem at give børnene et godt motorisk grundlag for derved at sikre, at børnene får det bedst mulige udgangspunkt for at blive kompetente og læringsparate børn.

 

 

Pædagogisk idræt (PI) er et ord, der over tid bliver et begreb. PI er brugen af idræt i en pædagogisk sammenhæng med et pædagogisk formål. Fx en tur i skoven med fokus på sanse- og bevægelsesstimulering (kravle på træstammer, lugte til skovbunden, løbe op og ned af bakker mm.)

 

Når vi er blevet certificeret som idrætsinstitution betyder det, at vi i hverdagen arbejder særligt meget med pædagogisk idræt, leg og bevægelse. Personalegruppen er uddannet til det, og vil løbende blive efteruddannet, så vi sikrer os mest mulig og nyeste viden om idræt, leg og bevægelse

 

PI er pædagogik før idræt med afsæt i et bevidst pædagogisk grundsyn omsat til handlinger. PI er en bevidst pædagogisk og idrætsfaglig anvendelse af elementer fra idræt, leg og bevægelse.

 

PI er tilrettelagt så alle børn og voksne kan være med. Gennem tilrettelæggelsen af aktiviteterne sikres det, at både de voldsomme og de lidt mere forsigtige børn kan deltage og blive udfordret. Dette gøres via differentieringen i deltagelsen.

 

PI skal over tid integreres i den daglige pædagogiske praksis. Den pædagogiske opgave er:

·         At støtte børnenes evner til at udvikle egne færdigheder

·         At skabe rum for læring, leg og udvikling

·         At sikre barnets alsidige udvikling

 

 

Pædagogisk Idræt tager primært udgangspunkt i barnets grundmotorik og grundlege (færdigheder og kreativitet). Det er betydningsfuldt at støtte barnets eget initiativ til at deltage aktivt i hverdagens praktiske gøremål, samt ved at barnet får mulighed for selvstændigt at klare mange opgaver Fx kravle op på puslebordet, hælde vand op, tage tøj af og på osv.

 

Definition på grundmotorik:

Grundmotorik er de udviklingstrin, som er fælles for alle børn. Grundmotorikken udvikles i en regelbunden rækkefølge. Den sættes i gang af barnet selv. Den er uafhængig af geografi, økonomi, social status og kulturelle forhold. Den er ens i alle aldre. Den er uafhængig af alder.  

 

Grundmotorikken er igangsætter i bevægelsesudviklingen fra grundmotorik til finmotorik. En god grovmotorik er derfor afgørende for at opnå en veludviklet finmotorik, hvilket igen har betydning for barnets selvhjulpenhed og evne til at lære Fx at tegne og skrive.

 

Barnet har nogle grundlege der:

·         Kommer inde fra barnet selv

·         Er led i en naturlig udvikling

·         Får barnet til at lære sig selv og verden at kende

·         Giver bevægelseserfaring og kropsbevidsthed

·         Gør at barnet lærer sociale færdigheder

·         Gør barnet i stand til at løfte hovedet, gynge, svinge, snurre, rutche, hoppe, løbe, skubbe, trække, krybe og klatre

 

Børn med en udviklet motorik:

·         Har større selvværd/selvtillid

·         Er mere kompetente fysisk og socialt

·         Kan skabe og fastholde relationer

·         Bliver oftere valgt som legekammerat

 

 

Udover grundmotorikken har vi fokus på de tre primære sanser:

Vestibulærsansen (er lokaliseret i det indre øre og fortæller hjernen om hovedets bevægelser i forhold til kroppen og tyngdekraften. Den stimuleres når hovedet bevæges i alle retninger bla. ved at gynge, trille, dreje, vippe, snurre og slå kolbøtter.)

Børn med dårlig ubevidst balance (vestibulærsans) og dårlig koordination vil altid føle sig usikre og har fx svært ved at lære at cykle eller at stå på et ben.

Taktilsans (berørings-smerte og temperatursans er knyttet til forskellige sanseceller i hud og slimhinder) Taktilsansen har bla. betydning for vores balance, kropsfornemmelse og kontakt til andre mennesker samt for præcision i bevægelserne. Taktilsansen stimuleres ved at gå på bare fødder, blide berøringslege på rygsiden af kroppen, ”kluddermor”, stå tæt sammen, tegne på ryggen mm. Børn med ustimuleret taktilsans kan ikke lide at gå barfodet, har upræcise bevægelser, dårlig kropsbevidsthed og usikker balance. De kan ikke lide lette berøringer, holde i hånd eller at blive kælet for.

Kinæstesisans (sidder i vores led og muskler og sener) Den kaldes også muskel-ledsansen. Kinæstesisansen fortæller hjernen om leddenes stilling og hvilken spændingstilstand musklerne er i. Kendetegn for en dårlig kinæstesisans: ringe kropsopfattelse og kropsbevidsthed (fornemmer fx ikke at næsen løber) ringe selvopfattelse.

Børnene virker klodsede/ kluntede og har besvær med hensigtsmæssig planlægning af bevægelser og leg. Stimuleres ved: At hoppe, springe ned i blødt underlag, få massage, tumle og ”slås”, mase sig igennem noget, efterligne bevægelser og lege, trække, skubbe og bære

 

De tre sanser sætter de reflekser i gang, der får spædbarnet til at løfte hovedet og senere får det til at trille, kravle og rejse sig op og gå. Sanserne udgør sammen med synet barnets balance. Hvis et barn har problemer med motorikken, må man næsten altid tilbage og arbejde med en eller flere af de primære sanser

 

Læge Bente Petersen og bevægelsespædagog Anne Brodersen illustrerer børns udvikling med billedet af et træ. Træets rod er grundmotorikken, stammen er grundlegene og kronen er færdighederne. For at kunne bruge kronen, skal roden og stammen være i orden.

For at kunne lege og begå sig socialt skal grundmotorikken være på plads.

 

I arbejdet med grundmotorikken og styrkelsen af de tre primære sanser bliver læreplanstemaerne inddraget som en naturlig del af vores aktiviteter. FX styrkes den sociale og sproglige kompetence, når vi laver idrætsaktiviteter hvor børnene skal modtage en besked, lave en rundkreds, hold en anden i hånden eller finde på noget i en leg.

I forbindelse med opfyldelse af læreplanstemaerne styrker vi såvel grov- som finmotorikken. Vi arbejder med grovmotorikken når vi bevæger os på legepladsen eller i naturen fx ved at klatre, løbe og hoppe. Finmotorikken stimuleres når vi klipper, maler, tegner, klistre, snitter i pinde mm.